Sodashi Studio
Services
-
Gruppesession á 75-90 minutter
Yin yoga med breathwork & meditation
Disse yin yoga sessioner faciliteres i NAYA Himmelbjergets smukke yogalokaler.
Sessionerne er en dybtgående rejse ind i dig selv, hvor du guides ind i positioner/asanas der holdes i 2-5 minutter. Med integration af breathwork og meditation skaber sessionen rammerne for at du kan arbejde med fysiske og emotionelle spændinger.Efter sessionen er der mulighed for, at nyde en kop te og snacks i vores loungeområde.
Pris: 150 ,-
Holdtider: Hver onsdag kl. 17-18.15 & 19-20.30
Lokation: NAYA Himmelbjerget, Himmelbjergvej 11, 8680, Ry.
Obs: Booking hertil skal ske via linket: https://www.nayahimmelbjerget.dk/4-ugers-yogaforlob/
-
Ønsker du et trygt og intimt rum hvor du kan fordybe dig i din praksis?
Ved Sodashi Studio kan du booke 1:1 timer, hvor jeg kommer ud i dit hjem og faciliterer en session kun for dig.
Sessionen er en stille rejse gennem kroppen og åndedrættet. Vi begynder med en guidet kropsscanning, der åbner for kontakten til det, der er. Gennem breathwork, meditation og dybe stræk der holdes i 2-5 minutter inviteres du til at forankre dig dybere i din indre rytme og lade det erfarede integreres.
Denne session er skabt til dig, der ønsker et trygt og nærværende rum til fordybelse i din indre verden.
Sessionen afsluttes med yoga nidra - den yogiske søvn, som er en rejse gennem vores indre bevidsthedslag. Formålet hermed er, at bevæge os i rummet mellem det vågne og sovende, en tilstand hvor vi kan møde og forvandle underbevidste begrænsende overbevisninger og handlemåder.
Jeg medbringer alt vi skal bruge til timen.
Pris:
1,5 time: yin yoga + nidra: 599,- -
Ønsker du en yoga session til dit næste arrangement?
Uanset om det er en intim stund mellem veninder, et ritual i forbindelse med en særlig overgang i livet, eller et indslag til en større fejring, skaber jeg et trygt og sanseligt rum, hvor deltagerne guides gennem yin yoga, breathwork, meditation og yoga nidra - kombineret med aromaterapi, med 100% rene økologiske æteriske olier.
Prisen afhænger af deltagerantal, varighed og indhold.
Kontakt mig på mail eller telefon med dine ønsker, så finder vi sammen den rette oplevelse til dig.Kontakt:
sodashistudio@hotmail.com
/ 31878775 -
Vil du bidrage til styrket arbejdstrivsel med evidensbaseret kropslig ro - gennem et yogaforløb?
I en arbejdskultur præget af højt tempo, og mental belastning er der et voksende behov for rum til at regulere nervesystemet og styrke vores modstandskraft.
Derfor tilbyder jeg skræddersyede sessioner, forløb og events, der hjælper dine medarbejdere med at genfinde ro, styrke deres mentale trivsel og øge deres præstationsevne – uanset branche.
Gennem yin yoga, breathwork og guidet meditation skaber jeg et regenererende rum, der hviler på evidensbaseret viden om stressregulering og nervesystemets behov for langsommelighed og sansning.Evidensbaserede studier viser:
Arbejdsglæde og engagement stiger med 25-30 % ved regelmæssig yoga praksis (Avey et al., 2010).
Virksomheder med høj trivsel præsterer op til 20 % bedre (Gallup, 2017).
Kropslige pauser reducerer oplevet stress og udbrændthed med op til 40 % (Richardson & Rothstein, 2008).
Yin yoga og langsomme åndedrætsteknikker kan sænke kortisolniveauer med op til 30 % (Streeter et al., 2012).
Mindfulness og åndedrætsøvelser øger kognitiv præstation og arbejdshukommelse med 20-30 % (Chiesa et al., 2011).
Kontakt mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan bidrage til jeres arbejdsmiljø – eller få et konkret forslag til et 3-ugers pilotforløb med introduktionspris.
Traumeinformeret yin yogaforløb til krisecentre
-
Et terapeutisk forløb rettet til krisecentre
Mange kvinder på krisecentre oplever svære traumesymptomer såsom angst, søvnløshed, dissociation, følelsesmæssig afkobling og manglende tillid til egen krop.
Der er derfor behov for helhedsorienterede og kropsbaserede tilbud, som understøtter den psykosociale og emotionelle stabilisering.
Formålet med dette forløb er at tilbyde et traumeinformeret og tryghedsskabende yogatilbud, som understøtter kvindernes vej mod en ny måde at være i verden på. -
Et skræddersyet 10-ugers traumesensitivt yin yogaforløb.
Forløbet indeholder:
Yin yoga uden fysisk korrigering
Guidet kropsscanning
Breathwork
Meditation
Aromaterapi
Rådgivning/vejledning om redskaber der kan stabilisere og berolige nervesystemet
-
Bessel van der Kolk et al. (2014): "Yoga as an Adjunctive Treatment for Posttraumatic Stress Disorder"
Van der Kolk er en af de mest toneangivende traumeeksperter, kendt for sin bog The Body Keeps the Score. Van der Kolk pointerer, at traumer ikke kun lagres i hukommelsen, men i kroppen, og at kroppen derfor må inddrages aktivt i helingsarbejdet.
Bessel van der Kolk undersøgte i et randomiseret kontrolleret studie fra 2014 effekten af et 10-ugers traumesensitivt yogaforløb på kvinder med kronisk PTSD efter interpersonelle traumer (fx vold, incest og seksuelle overgreb).
Resultaterne viste, at:
52 % af deltagerne i yogagruppen ikke længere opfyldte kriterierne for PTSD-diagnosen efter forløbet, mod kun 21 % i kontrolgruppen.
Deltagerne oplevede reduceret angst, depression og kropslig uro, samt forbedret søvn og øget følelse af kontrol over deres kropslige- og følelsesmæssige reaktioner.
Forskningen understreger, at kropslig praksis kan være mere effektiv end samtaleterapi alene – særligt hos traumatiserede personer, som ofte har svært ved at verbalisere og forstå deres oplevelser kognitivt.
https://www.psychiatrist.com/jcp/yoga-adjunctive-treatment-posttraumatic-stress-disorder/?utm_source=chatgpt.com
David Emerson & Elizabeth Hopper (2011–2020): Trauma-Sensitive Yoga (TSY):
David Emerson arbejdede sammen med Bessel van der Kolk og udviklede Trauma-Sensitive Yoga (TSY). Denne tilgang bygger på kropslig valgfrihed, ikke-korrigerende instruktioner og sansning frem for præstation.Stephen Porges: Polyvagal Theory:
Polyvagalteorien forklarer, hvordan vores autonome nervesystem – især vagusnerven – regulerer følelser, stress og social tilknytning.
Ved traumer overaktiveres det sympatiske nervesystem (“kamp/flugt”), eller man lukker helt ned (dorsal vagus, “frys/afkobling”). For at hele traumer skal kroppen bringes ind i en tilstand af tryghed og ro (ventral vagus).
-
10-ugers forløb for 4.999,-
Vision & Filosofi
Mit navn er Julie og jeg er det feminine væsen bag Sodashi Studio. Med et ønske om, at udbrede yin yogaens magiske kraft er Sodashi Studio et intimt & livsgivende rum.
Sodashi Studio tager afsæt i klassisk yin yoga med et daoistisk fundament, med åndedrættets visdom og meridianbanernes energiportal som centrum. Min undervisning er et møde mellem årtusinders østlig indsigt og videnskabeligt forankret forståelse af krop, sind og sjæl. Bag mig har jeg RYT certificeret 200 timers kundalini yoga (inkl. yoga Nidra) og YACEP 50 timers traumeorienteret yin yoga og kinesisk meridianbaner samt CPD certificeret uddannelse i traume-informeret coaching.
I vores møde arbejder jeg ud fra den erkendelse, at traumer og følelsesmæssige oplevelser lagres som stagneret energi i kroppens bindevæv, der fungerer som en slags "hukommelse" for både fysiske og psykiske belastninger. Det er her, i det stille rum bag ordene, at forandringen sker. Idéen om, at du skal “fikses” eller “heales” eksisterer ikke — For du er ikke ødelagt. Her lærer vi i stedet, at se vores selvfortællinger i øjnene. Ikke for at nedbryde dem eller bekæmpe egoet. Men ved at forstå ego’et som en ven — kan vi forvandle overbevisninger og blokeringer til klarhed og accept.
Yin yoga
Yin yoga er i sin klareste forstand en guidet meditation — en hjemkomst til åndedrættet, hvor du får plads til at observere, acceptere og transformere.
I Yin praktiserer vi fysiske stillinger, som holdes i 2–5 minutter. Det lange hold i stillingerne giver tid og ro til at påvirke kroppens dybereliggende bindevæv, ligamenter og sener. Gennem længerevarende stimulering hydreres vævet, hvilket øger dets smidighed og styrker kroppens naturlige resiliens. i Yin yoga praktiserer vi ud fra en overbevisning om, at vores livsenergi – kaldet Qi – strømmer gennem energetiske baner i kroppen, kendt som meridianbaner. Når vi holder fysiske, følelsesmæssige eller mentale ubalancer/trauma, kan Qi ikke længere kan bevæge sig frit. I daoistisk forståelse ses traumer ikke kun som psykiske hændelser, men som energetiske aftryk, der lagres i kroppens væv og forstyrrer energiens naturlige bevægelse. Ved at stimulerer bindevævet i Yin yoga, kan vi gradvist løsne op for disse blokeringer og understøtte gennemstrømning af Qi i kroppen.
Åndedrættet spiller ligeledes en central rolle i Yin – det fungerer som en bro mellem krop og sind, og hjælper med at berolige det autonome nervesystem. Når du tillader åndedrættet at være roligt og rytmisk, aktiveres den parasympatiske del af nervesystemet, og din hjerne modtager signal om, at det er trygt at være med dét der ellers kan føles skræmmende - Det er i dette rum, der skabes plads til at omdefinere og omstrukturere forældede overbevisninger og handlemønstre.
Yoga Nidra
Yoga Nidra stammer fra tantrisk filosofi (Nyasa praksis) og kendes som yogisk søvn, en guidet praksis, hvor kroppen føres ind i en dyb thetatilstand, mens sindet forbliver bevidst.
Praktiseret liggende og uden fysisk bevægelse, bringes opmærksomheden systematisk gennem kroppen og indre sanseoplevelser. Denne metode regulerer det autonome nervesystem og fremmer aktivering af det parasympatiske nervesystem, hvilket sænker stressresponsen og støtter kroppens naturlige restitution.
I den yogiske tradition opfattes uforløste oplevelser – herunder traumer – som dybtliggende sanskaras, overbevisninger i sindet, der lagres i det ubevidste og påvirker vores måde at være med os selv - og omverdenen. Disse indtryk kan føre til indre uro, spændingstilstande og kronisk aktivering af nervesystemets fight-fligt-freeze-fawn-respons.
I Nidra skaber vi adgang til et lag af vores bevidsthed, hvor sindet er mere modtageligt og åbent for forandringer af det oplevede - her er det muligt at nærme sig disse uforløste traumelag uden aktivering af egoets forsvarsmekanismer.
Nidra muliggør bearbejdning af traumer og integration af nye overbevisninger ved at skabe et trygt og reguleret indre rum, hvor nervesystemet kan stabilisere sig, og kroppen får mulighed for at slippe ophobede spændingstilstande.